Vedligeholdelsesvejledning - Lulu Copenhagen

Smykker fra Lulu Copenhagen er lavet af 925 sterling sølv. Smykkerne kan være rent sølv, forgyldt eller med ruthenium belægning. Smykkerne kan også være belagt med emalje, perler eller sten. Når du bruger disse fine smykker, vil der selvfølgelig være en vis levetid på guld- eller ruthenium belægningen. Og det er skam helt normalt med lidt slid. Det er alt sammen charmen ved at bruge smykkerne. Men det betyder også, at det ikke er en legitim grund til at klage. Lidt slid kan ikke undgås. 

Det er ikke til at sige, hvor længe belægningen vil holde (det kan man kun spå om). Det kommer an på mange ting (nogle mere tekniske end andre). Så som pH-værdien af din hud, udsættelse for kemikalier (f.eks. parfume, hårspray og sæbe), høje temperaturer, sved og selvfølgelig generel brug. 

Du får lige lidt tips til, hvordan dine smykker kan holde længere: 

  • Det kan være en god ide at tage dine smykker af, når du skal i bad eller ud og svømme (både i hav og i svømmehallen). 
  • Tag din ringe af, når du skal vaske hænder eller bruge håndcreme. Hvis du vasker hænder med ringe på, så slider du det mere på belægningen. 
    Klorin og andre kemikalier er skadelige for smykkerne. Så sørg for hverken at have ringe eller armbånd på, når du gør rent. 
  • Hvis du skal arbejde med en form for værktøj eller løfte ting med hårde overflader, så anbefaler vi, at du tager dine ringe af - så gør det også lidt mindre ondt i fingrene at bære de tung ting, da der ikke er noget som klemmer
  • Når du dyrker sport, anbefales det også at tage smykkerne af. Smykker har det bedst, når de undgår sved. Og vi ved jo, at du giver dig 110%, så sved kan ikke undgåes. Så pas på smykkerne, og lad blive i sportstasken.
  • Du kan bevare den skinnende belægning ved at tørre snavs og fedt af smykkerne. Men brug en tør klud. Brug kun en lille bitte dråbe vand, hvis det er yderst nødvendigt for at holde dem rene og fine.
  • En sikker vinder er at bruge sølvrens. Men det må kun bruges til ikke-forgyldte smykker. 
  • Hvis du skal passe rigtig godt på dine smykker, så skal du undgå at opbevare dem i direkte sollys og steder med høj fugtighed, så som på badeværelset. Smykkerne har det allerbedst - altså når de ikke vises frem - i en lukket pose i dit smykkeskrin eller i en æske. 
  • Åh, alle de regler... Du må nu gerne beholde smykkerne på, når du elsker. Det kommer du ikke til at høre noget for. 

Husk at det er altid muligt at få forgyldt smykkerne igen hos den lokale guldsmed.

Nyhedsbrev fra NORDcraft